Virkeligheden overgår ofte fantasien – et besøg i historiebøgerne vidner om en lang række fantastiske episoder, som har været med til at skabe den verden vi lever i. Men synes du, at historiebøgerne lyder støvede og kedelige, så er der godt nyt: Du kan nemlig gå på opdagelse i historien direkte fra din smartphone, tablet eller computer. Hjemmesiden Leksikongen.dk er fyldt med en lang række spændende artikler.
Der skrives historie hver dag
Hvilke episoder får lov at blive en del af historien? Mange personer og begivenheder forsvinder stille og roligt ud af vores bevidsthed, mens andre får lov at blive stående. Hver eneste dag fyldes nyhedsudsendelser jorden rundt med aktuelle historier, men blot en brækdel af disse er relevante for eftertiden. Og ofte opdager man først konsekvenserne af en aktuel begivenhed flere år efter den udspillede sig.
Når vi taler om historien sætter vi den gerne i systemer. Begivenheder og personer skrives sammen til overordnede temaer som Den kolde krig, Oplysningstiden, Reformationen og 2. Verdenskrig. Og det giver egentlig god mening, for mange af historiens enkelte begivenheder hænger sammen på den ene eller anden måde.
Historiske personer
Det er fantastisk hvordan nogle personligheder fortsat er aktuelle og studeres mange år efter deres død. Nogle af historiens personer kan fascinere os, selvom de levede flere hundrede år før vores tid, fordi deres bedrifter vækker noget i os. Om bedrifterne var heroiske eller det modsatte, betyder ikke den store rolle. Det er langt mere interessant hvad personerne udrettede og hvilke konsekvenser deres handlinger endte med at få.
På Leksikongen.dk kan du læse om en lang række historiske personligheder, som fortsat er værd at beskæftige sig med. Det gælder f.eks. Martin Luther, John F. Kennedy og Nelson Mandela – mennesker som temmelig sikkert levede et spændende liv, men vigtigere endnu; deres handlinger fik stor betydning for eftertiden.
Perspektiv på begivenhederne
Hvad der for alvor adskiller samtidige begivenheder og historiske begivenheder, er naturligvis det perspektiv, som man først at tillægge begivenhederne, når der er gået en rum tid. Det er først mange år senere, at man for alvor kan forstå og analysere konsekvenserne, at de store begivenheder.
Da Luther hamrede sine teser op på kirkedøren i Wittenberg, var der næppe nogen der kunne forestille sig, hvilke vidtrækkende konsekvenser denne handling skulle få. Hovedpersonen kunne end ikke have drømt om den effekt, de 96 teser skulle få for eftertiden – både på godt og på ondt. Der var ingen tvivl om, at Luther ønskede forandring, og forandring fik han – og den katolske kirke med ham.
I dag involverer det et interessant tankeeksperiment, hvis man overvejer hvordan vores tilværelse havde formet sig, hvis ikke reformationen havde fundet sted i det 16. århundrede. Den katolske kirkes splittelse har haft ufattelige konsekvenser for hele Europa. Begrænsningen af kirkens magt, gav kongen mere magt, og religionskrige kunne med tiden udbrede sig på kontinentet.
Selv i dag er der steder i verden, hvor protestanter og katolikker ikke kan leve fredeligt sammen, og det var nok næppe Luthers forhåbning, da han satte sig ved skrivebordet i Wittenberg.
