Arkivet

Fordelene ved at købe en brugt MacBook

Når du skal anskaffe dig en MacBook kan det hurtigt gå hen og blive en dyr affære. Både MacBook Air og MacBook Pro kan snildt komme til at koste dig omkring 10.000 kr. eller mere, hvis du skal have den nyeste model. Du kan være heldig at finde dem billigere, men som regel vil 7000 kr. være det absolutte minimum. Og det er endda kun når de er på tilbud.

Det er her brugte MacBooks kommer ind i billedet. Køber du en brugt MacBook kan du, alt efter hvor meget du er villig til at gå på kompromis med alder og udseende, spare flere tusinde kroner, og sommetider finde dig en MacBook til under 3000 kr. Alt efter hvordan man ser på det er det stadig mange penge, men for en MacBook er det en kæmpe besparelse.

Refurbished er det nye sort

Vi anbefaler at du køber refurbished når du leder efter en brugt MacBook. Refurbished betyder simpelthen at MacBooken er blevet synet før videresalg, dvs. tjekket efter i sømmene om den har fejl, defekter, slid, ydeevne, m.m. på diverse enkeltdele, såsom batteriet, skærmen, harddisken, etc. Standen bliver vurderet på baggrund af den overordnede ydeevne som enkeltdelene stadig har, og MacBooken prissættes derefter.

Når du køber refurbished får du som regel også garanti på produktet, hvilket er en ekstra sikkerhed for dig. Udover at være sikker på at produktet virker fordi det har været igennem syn, er du også bedre sikret hvis der skulle opstå fejl i løbet af produktets levetid, eller der mod forventning skulle være fejl når du modtager det.

Hvilken brugt MacBook skal du så vælge?

Det store valg står selvfølgelig mellem MacBook Pro og MacBook Air. MacBook Pro har altid haft flere hestekræfter at lege med, så hvis du f.eks. leder efter en computer til videoredigering, PhotoShop, at producere musik eller spille spil på, er det den du bør vælge. Hvis du bare har behov for en computer til at skrive, streame film og tv, og surfe på nettet, så egner en brugt MacBook Air sig fint til formålet.

Noget andet du skal forholde dig til hvis du køber en brugt MacBook er hvilken årgang du køber. Vi anbefaler ikke at bevæge dig meget længere tilbage end 2015. Det skyldes at Apple løbende stopper med at opdatere ældre MacBooks med softwareopdateringer. Det betyder konkret at nogle programmer ikke længere vil kunne køre på din MacBook, fordi de stopper med at være kompatible med forældede Mac-styresystemer. Det betyder også at du stopper med at modtage sikkerhedsopdateringer, og derfor vil være sårbar overfor virus og hackere der forsøger at udnytte de sikkerhedshuller der ikke længere bliver rettet op på løbende.

Apple har annonceret at deres nyeste styresystem ikke kommer til at være kompatibelt med MacBooks der er ældre end 2015. Derfor anbefaler vi at det er det længste du strækker dig tilbage i jagten på en billig MacBook. I så fald kan du sandsynligvis se frem til et par års brug, før din MacBook bliver ”forældet”. Hvis du vil være bedre fremtidssikret end som så, anbefaler vi at du køber en yngre model.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *