Oplevelser for alle vandhunde
Leder man efter børnevenlige strande på sin ferie, så er Fyn stedet. Omgivet af vand er der rig mulighed for at finde et sted, hvor de små kan bade og de større kan nyde solen. Faktisk har Fyn og de omgivende øer mere end 1100 m kystlinje, så der skulle nok være mulighed for at finde et sted at få dyppet tæerne. For eksempel Nordstranden i Kerteminde, Hasmark Strand eller Ærø Strand, som hører til de mest børnevenlige.
Tag på ø-hop
Er du til anderledes oplevelser, så er Fyn kendt for sine mange småøer. Derfor er det også blevet populært at tage på ø-hop. Udover Langeland og Ærø, så er der en masse småøer, som helt sikkert er værd at besøge. Kan I for eksempel nå at besøger både Strynø, Hjortø, Avernakø, Drejø, Lyø, Skarø og Bjørnø? Du behøver heldigvis ikke selv arrangere et øhop. Du kan nemlig bestille en helt færdig øhop-pakke, hvis du ikke lige har mod på at arrangere det hele selv. Så er du også sikker på, at I kan komme med færgen.
Er du til aktiv ferie?
Fyn er oplagt til dig, der er vild med fede og aktive oplevelser. For eksempel er de korte afstande på Fyn fantastiske til en cykelferie, som både unge og gamle kan være med til. Øens størrelse gør den også oplagt til en god vandreferie. Måske som en optakt til din tur til Caminoen? Fyn er også kendt som et godt sted for lystfiskere – den lange kystlinje gør nemlig øen oplagt til havfiskeri. En fysisk aktiv kajakferie rundt om Fyn eller mellem øerne i øhavet er ligeledes oplagt på Fyn.
Kulturelle oplevelse
Fede oplevelser behøver dog ikke kun handle om aktive oplevelser. Fyn er i særdeleshed en oplagt feriedestination for dig, der elsker kulturelle oplevelser. Tag på storbyferie til Odense. Her er der masse af gode muligheder for overnatning og lækre spisesteder. Er du til spændende og interessante museumsbesøg, så er et besøg i H.C. Andersens hus et must. Her er der noget at opleve for både små og store. Kommer du om sommeren er der ofte teater eller lignende for børnene udenfor på græsplænen foran museet. Et andet ikonisk museum, som der kun findes ét af i hele landet, er Danmarks Jernbanemuseum. En fed oplevelse også for den, der ikke bidt af tog. Her kan familen sagtens bruge en dag sammen. Brandts Kunstmuseum eller Brandts Klædefabrik er altid et besøg værd. Du kan på forhånd undersøge, hvilken aktuel udstilling der er på museet, når du skal til Fyn.