Mange mennesker lever i et parforhold, hvor de tit har skænderier på grund af jalousi. Jalousi skaber utryghed for begge parter, og mistillid vokser hos dem begge. Men man kan faktisk arbejde med sin jalousi, få indsigt i hvorfor man er så jaloux, og gøre noget ved det.
I parterapi har jeg ofte par, som kommer fordi den ene part er jaloux, og den anden føler sig hæmmet i sin måde at være i livet på af det. Jalousi gør begge parter kede af det.
Vi er alle født med muligheden for at mærke følelsen af jalousi. Og det kan være en super meningsfuld følelse, for der er meget man ikke skal finde sig i, og man skal kunne sætte grænser og passe på sig selv. Men nogle gange er årsagen til jalousi ikke på grund af at ens partner ikke kan navigere respektfuldt og ordenligt i livet, men følelsen handler om at man selv er et usikkert menneske. Når man har et lavt selvværd (ikke at forveksle med selvtillid) føler man inderst inde at man ikke er god nok. At man ikke er lige så meget værd som andre mennesker, og måske ikke har fortjent lige så meget som andre. Hvis man inderst inde har det sådan, giver det god mening at man ser konkurrence alle steder, og ikke kan være helt sikker på sin partners kærlighed. Der kan jo komme en og stjæle alt det gode man har.
I terapi kan man arbejde sit selvværd stærkere, og få hjælp og støtte til at lande et sted i sig selv, hvor man syntes man er det hele værd, og at man er god nok, præcis som man er. Lavt selvværd er noget jeg arbejder med, hver eneste dag i min praksis, både i individuel terapi og i parterapi. Hvis du er interesseret i at vide mere om det, kan du læse mere på anjadethurah.dk