Arkivet

Udespisning for nybegyndere

Er du mest til hjemmelavet mad, og siger restaurant- og cafébesøg dig ikke rigtig noget? Så går du måske glip af en masse gode, afslappede madoplevelser. Hjemmelavet mad kan være lækkert, hyggeligt og ja, hjemligt, men det er ikke altid så nyt og spændende som vi tror.

Vil du gerne selv ud at spise, eller skal du overraske en du har kær med en tur ud at spise, så få inspiration til udespisningen i denne artikel. Vi gennemgår vores egne yndlings madoplevelser og nogle af de måder, du kan opleve gastronomien i en by nær dig.

Deleretter er det nye

Hvor det før var forret, hovedret og dessert, der betød, at man var ude at spise fint, så er deleretter i dag det, der definerer gode madoplevelser. Det lyder måske prætentiøst, og det kan det også sagtens være, hvis du ikke finder de rigtige steder.

Det er nemlig muligt at finde gode, helt nede på jorden restauranter, hvor de serverer deleretter som de forklarer på godt dansk hvad indeholder. Og så er det også bare en hyggelig måde at være fælles om et måltid.

Lidt men godt

Hvor du hos diverse fastfoodkæder kan betale lidt ekstra for at få lidt mere mad, skal du på de finere spisesteder betale lidt ekstra for at få lidt, men godt. Og det er ofte et godt tegn. Kommer du ind på en restaurant der har meget få retter på menuen, eller serverer små portioner, så er det oftest fordi at der virkelig er kræset for det, de har.

Vi kender alle sammen det klassiske, lokale pizzeria, som har et menukort med både pizza, pasta, mexicansk mad og wok, og der er sjældent nogle af retterne der er rigtig gode, med mindre du kun er ude at spise for at hælde store mængder mad i hovedet.

Spørg, spørg, spørg

Tjenere er vant til alle typer mennesker, både dem der kommer for at få deres sædvanlige østers og dem, der sjældent er ude at spise. Du skal derfor aldrig være bange for at spørge ind til den mad, du skal til at spise. Forstår du ikke hvad crudité og emulsion betyder, skal du derfor ikke være bleg for at spørge.

Hvis du ikke ved hvad du skal bestille, er det også helt ok at kigge sig omkring, og bede tjeneren om hvad end dem ved bordet ved siden af får, eller simpelthen spørge, om der er noget de kan anbefale.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *